Sensommerturen 2026
Forlænget weekend i Sydslesvig med Nordisk Jernbane-Klub. 4. - 6. September 2026
Følg med på en sensommerrejse til det smukke Sønderjylland og Sydslesvig
med Nordisk Jernbane-Klub (NoJK) i vort historiske norske tog fra 1950´erne med
tilhørende spisevogn og oplev en tur med den velkendte stemning på en lidt
længere rejse. Vores rejsemål er Flensborg og det skønne sydslesvigske landskab
med besøg ved museumsbanen i Angeln. Turen byder på følgende seværdigheder:
Ÿ
Flensborg
Ÿ
Udflugt med tysk skinnebus
til Kappeln
Ÿ
Bustur med besøg i
Frøslevlejren og Christiansfeld
Det er svært at komme ud på de lange skinner med museumstog, og en tur
til Jylland vil snart kun kunne gennemføres med materiel, der er udrustet til
det nye signalsystem, ERTMS,
som nu nærmer sig færdiggørelsen. Desværre har
Banedanmark planlagt en række sporarbejder hen over sommeren med en del
trafikomlægninger til følge, og det har derfor ikke været muligt
at få tilsagn
om en endelig køreplan endnu. Vi må derfor tage forbehold for at turens program
kan ændres, hvis sporarbejderne ikke forløber efter planen, eller der opstår andre forhold, som vi
ikke har indflydelse på, men vil naturligvis gøre vores
yderste for at gennemføre turen som beskrevet.Peren
www.nojk.dk, hvor eventuelle opdateringer vil blive offentliggjort.
Tilmeldingsfristen er overskredet, men hvis du ønsker at deltage på turen, bedes du kontakte
billet@veterantoget.dk. Der kan ikke garanteres en plads,
men vi vil forespørge hos vores samarbejdspartner, om det stadig er muligt at
tilbyde deltagelse.
Program:
Fredag 4. september.
Turen udgår fra Rungsted Kyst fredag morgen, og vi gør
ophold på København H. for at samle rejsende op. Der vil blive opsamling for
rejsende i Ringsted, hvis der er behov for det. Turen går til
Padborg, og
undervejs serveres der frokost i toget (inkluderet i turprisen). på hele turen.
I forbindelse med måltiderne kan drikkevarer købes til
fornuftige priser, ligesom kaffe og te er gratis i toget under hele turen.
Vel ankommet til Padborg er der omstigning til ordinært
tog, der bringer os til Flensborg, der er vor base de næste to nætter. Desværre
er vores eget tog ikke godkendt i Tyskland, så det må vi efterlade i
Danmark.
Flensborg er en spændende by med masser af liv. Vi
anbefaler blandt andet et besøg på kirkegården, hvor H. V. Bissens statue
"Istedløven" kan beses. Der er en mangfoldighed af hyggelige
spisesteder
i den centrale del af byen, og en spadseretur på havnen må ikke
glemmes.
Lørdag 5. september:
Efter at have nydt hotellets morgenmad, mødes vi på
Flensborg station, hvor vi skal med tog til Kappeln. Toget består af to-akslede
skinnebusser af typen VT 98 fra Angelner Dampfeisenbahn. De er
bygget af
Waggonfabrik Uerdingen i 1961/1967, altså samtidig med, at vi købte de langt
mere moderne lynettetog fra samme fabrik til de danske privatbaner.
Angelner Dampfeisenbahn er en lidt anderledes
museumsbane, idét man her har satset stærkt på skandinavisk materiel, og man
råder over både danske, svenske og norske køretøjer. Der er god tid til
at
besøge Kappeln og museumsbanen, inden vi vender tilbage til Flensborg, hvor
aftenen er til fri disposition.
Søndag 6. september:
Efter morgenmaden på hotellet entrer vi en turistbus og
kører tilbage til Danmark. På vejen tilbage til toget besøger vi Frøslevlejren,
der blev oprettet for at undgå at danske modstandsfolk blev
sendt til tyske
koncentrationslejre, og Christiansfeld, der er ét af af UNESCOS
verdensarvssteder og kendt for sine honningkager. Mætte af indtryk (og måske af
honningkager!) kører vi frem til
toget, der venter på at bringe os tilbage til
København, og stiger ombord. På vejen hjem serveres aftensmad i togets
spisevogn (inkluderet i turprisen)., og der kan købes kaffe og te på hele
turen.
Pris:
Prisen omfatter al togkørsel med eget tog, ordinære tog,
særtog til Kappeln, 2 overnatninger i Flensborg og busrejse om søndagen med
besøg i Frøslevlejren og Christiansfeld.
Der indgår også frokost i toget fredag
og middag om søndagen (begge exkl. drikkevarer).
Ved overnatning i delt hotelværelse er prisen kr. 3.475 pr. person. Med overnatning i enkeltværelse er prisen 4.475 kr.
Husk at medbringe pas og €uro
NoJK vil bestræbe sig på at gennemføre hele det ovennævnte
program, men forbeholder sig ret til at ændre i det, såfremt der opstår
forhold, foreningen ikke har indflydelse på, idet der endnu ikke foreligger
en
endelig godkendt køreplan. Købet er bindende, og der sker ingen
tilbagebetaling. Vi anbefaler derfor deltagerne til at sørge for
fornødne forsikringer, herunder afbestillingsforsikring ved sygdom og
lign.
En sådan forsikring er
ofte en del af den almindelige indboforsikring, internationale kreditkort m.m.
